Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

I snakken om GDPR er der ofte fokus på de konsekvenser, som overtrædelser af reglerne kan have for en organisation. Selvom dette naturligvis er vigtigt at have for øje, bør man ikke overse, at en stærk og konsekvent datasikkerhed også kan åbne døren for en række værdifulde gevinster for en organisation.

Udover at det er et lovkrav at overholde GDPR, rummer lovgivningen også en række fordele, som kan styrke tilliden til din organisation og optimere interne processer. For selvom GDPR for nogen kan virke som en skræmmekampagne, er det vigtigt at huske, at reglerne er sat i verden for at beskytte vores fælles ret til et digitalt privatliv. At overholde GDPR-lovgivningen kan derfor styrke tilliden og skabe større tryghed hos jeres kunder og medarbejdere i databehandlingen.

Ved at overholde GDPR sikrer I, at ….

… jeres ansatte kan føle sig trygge.

Når jeres virksomhed ansætter en ny medarbejder, får I indsigt i en række personoplysninger om vedkommende. Som medarbejder forventes det, at arbejdspladsen håndterer disse oplysninger korrekt og med fuld fortrolighed. Ved at overholde GDPR-reglerne skaber I en tillid til jeres medarbejdere, og ikke mindst skaber I en tryg og positiv arbejdsplads, hvor medarbejderne kan føle sig sikre.

… jeres kunder kan føle sig trygge.

Flere kunder har i dag  et stigende fokus på, hvordan deres personoplysninger bliver behandlet og opbevaret. Af samme grund  stiger kunders krav til virksomheder også. Og derved kan et fokus på databeskyttelse og kundernes rettigheder både give en konkurrencemæssig fordel og styrke en positiv, tillidsfuld relation til jeres kunder.

… jeres organisation løbende kan regulere efter reglerne.

GDPR-reglerne er i løbende udvikling med stadig større  krav og og konsekvenser. Det kan nemt blive en omfattende, uoverskuelig og dyr omgang at implementere de nye regler, hvis det hele skal tages på en gang, når en deadline nærmer sig. Ved at integrere GDPR-reglerne løbende med kontinuerlige processer kan det gøre det mere overskueligt og nemt at tilpasse sig de nye ændringer, der uundgåeligt kommer fremover.

… risikoen for datalæk ved hackerangreb begrænses.

Selv med omfattende sikkerhedsforanstaltninger vil der altid være risiko for hackerangreb udefra. Ved at have styr på GDPR-reglerne sikrer I, at persondata i jeres organisation er korrekt beskyttet og kun opbevares, hvis det er nødvendigt. Derved kan potentielle datalæk begrænses, og organisationen kan minimere de skader, som hackere kan forårsage. Det kan beskytte både virksomhedens omdømme og økonomi.

… jeres organisation aktivt reflekterer over den måde, I  behandler data på.

En stor del af GDPR-overholdelse drejer sig om dokumentation og overvejelser om, hvordan data indsamles, opbevares og deles både internt og eksternt i jeres organisation. Disse processer tvinger jer som organisation til at reflektere over, hvilke nuværende processer I  har, og dermed overveje, hvordan de kan optimeres og blive så effektive og sikre som muligt.

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

Læs mere