OS2borgerPC

Beskytter du dine borgere mod datatyveri og keyloggers? 

Det gør de i hvert fald i de danske kommuner, hvor OS2borgerPC bliver anvendt. Bliv klogere på vores remote management system til offentligt tilgængelige publikums-PC’er.

OS2borgerPC

Hvorfor vælge OS2borgerPC?

Hjælp til at sikre dine borgere

Formålet med OS2borgerPC er simpelt: Løsningen sikrer mod identitetstyveri og keyloggers.

Det gør den gennem automatiske nedlukninger, sletning af brugerdata og ved at logge brugere ud når de forlader deres arbejdsstation. OS2borgerPC er den markedsledende løsning for offentligt tilgængelige publikums-PC’er, og bliver anvendt landet over på biblioteker og i Borgerservice, men også på skoler, SFO’er, plejehjem og infoskærme mm. 

Sikker open source løsning

OS2borgerPC leveres på open source-licens og med et billigt abonnement. Magenta hoster og drifter OS2borgerPC og tilbyder en driftsaftale med support på systemet.

OS2borgerPC

Central styring

OS2borgerPC er en webbaseret applikation, som kan kobles på alle gængse printløsninger. Den styres centralt og remote fra en enkelt administrationsinstans.

Strømbesparende funktion

OS2borgerPC understøtter strømbesparelse med funktioner som automatisk nedlukning i ferieperioder o.l. Dette kan indstilles og tilpasses.

Bæredygtig og besparende remote management

OS2borgerPC kræver minimal computerkraft. Det giver mulighed for at levetidsforlænge jeres eksisterende hardware eller indkøbe brugt hardware. Begge giver jer besparelser på Co2, e-waste og i kroner og ører. OS2borgerPCs strømbesparende funktion bidrager yderligere til besparelser i drift og Co2.

Med OS2borgerPC kan du:
  • Forlænge levetiden på din eksisterende hardware
  • Undgå indkøb af ny hardware
  • Opnå store årlige strømbesparelser
  • Spare timevis af manuelt arbejde
  • Spare Windows licenserne væk

“It-løsningen forlænger udstyrets levetid og reducerer daginstitutionernes CO2-udslip med den energi, de sparer. Seneste målinger viser, at daginstitutionerne sparer mere end 12.000 kWh, hvilket svarer til syv gennemsnitsdanskeres eller 2,6 gennemsnitsfamilier med to voksne og to børns elforbrug om året.”

Anders Vejgaard – Pædagogisk it-konsulent i Gladsaxe Kommune

Beregn dine potentielle besparelser med OS2borgerPC

Besparelsesberegner

Beregn potentielle besparelser på Co2, e-waste og strøm ved at vælge OS2borgerPC. Besparelserne beregnes ud fra levetidsforlængelse af hardware eller køb af brugt hardware – derved undgået Co2 og e-waste.

Ved køb af OS2borgerPC

Magenta leverer OS2borgerPC som en SaaS-løsning. Den gennemsnitlige pris for en fuld OS2borgerPC med scripts, kontorpakke, sikkerhedsopdateringer og support året rundt fra Magenta er væsentligt mindre end prisen for en kontorpakke E3-licens hos Microsoft. Hvis du er interesseret i en prisliste, er du velkommen til at sende en mail til projektleder Morten Kjærsgaard (mortenk@magenta.dk).

Vi har et udviklerteam dedikeret til OS2borgerPC. I kan kontakte dem året rundt, og de vil hjælpe med jeres behov. Uanset om der er tale om hardware og printere, der driller, eller om I skal have lavet nye scripts og integrationer til fagsystemer.

5 vigtige nøglefunktioner ved OS2borgerPC

  1. En fuld kontorpakke følger med løsningen

  2. Opkobling til alle nyere printere og scannere, herunder Princh-integration

  3. Et dashboard med overblik i forhold til sikkerhedshændelser, nyeste scripts og nyheder

  4. Løbende opgradering af sikkerhed og versioner

  5. Mulighed for at spare tusindvis af kroner på automatisk op- og nedlukning

OS2borgerPC Kiosk

Vores kiosk-løsning er en tyndere klient end OS2borgerPC, og er designet specifikt som en displayløsning til infoskærme, slideshows og Kiosk-PC’er. Man kan altså helt kort sige, at Kiosk-løsningen er en server udgave af Ubuntu, frem for en desktop udgave. Fællesnævneren for OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk er fjernstyringen, hvor alting styres fra samme portal. 

Hvad kan Kiosk-løsningen bruges til?

Konkret kan Kiosk-løsningen eksempelvis bruges til Aula-komme-gå-skærme, til at vise vejret på havneskærme, til at vise kommende begivenheder på biblioteker eller koncertsteder, fungere som dedikeret materiale-søgemaskine på biblioteket eller bruges til billetprint. Kiosk-løsningen kan altså anvendes i alle scenarier, hvor en computer skal være låst til en specifik funktion. 

En vigtig forskel ved OS2borgerPC og OS2borgerPC Kiosk er, at der ved Kiosk-løsningen ikke er samme sikkerhedsmæssige behov som på publikums-PC’er, hvor OS2borgerPC anvendes. Fidusen ligger i samme understøttelse for fjernstyring som ved OS2borgerPC samt de lave krav til computerkraft, der kan hjælpe med at levetidsforlænge hardware. På denne måde er løsningen en bæredygtig løsning, der har vist sig at resultere i større besparelser hos nogle af vores kunder, herunder i Vordingborg og Gladsaxe Kommune.  Ud af de 47 kommuner som i dag bruger OS2borgerPC, er ca. en tredjedel Kiosk-PC’er. 

Kundeudtalelser

Dette siger vores kunder om OS2borgerPC

Cases

Læs mere om OS2borgerPC

Kontakt

Book en uforpligtende demo eller hør mere

Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Kontaktinformation

Morten Kjærsgaard

Vores produkter

Flere produkter

OSdatascanner

OSdatascanner

Effektiv GDPR scanningsværktøj

OSdatascanner er et avanceret scanningsværktøj, som finder personkritiske og personhenførebare informationer på hjemmesider, intranet, netværksdrev og mailservere.

Læs mere »
OS GIR

OS GIR

Komplet organisationsværktøj – for private organisationer

OS GIR (Open Source global Identity Repository) får styr på mennesker og enheder i din organisation

Læs mere »
OS2mo

OS2mo

Komplet organisationsværktøj – for offentlige organisationer

OS2mo (medarbejder-organisation) får styr på mennesker og enheder i din organisation så I får færre arbejdsgange

Læs mere »