OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

4. oktober 2022

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune
OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Kontaktperson

Morten Kjærsgaard
Morten Kjærsgaard
Direktør
Mortenk@magenta.dk
+45 26 83 34 71
OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

FAKTA

OS2borgerPC anvendes ultimo 2022 i 30 kommuner.

Løsningen rummer blandt andet følgende funktioner:

  • OS2borgerPC lukker automatisk ned, hvis man trækker tastaturet ud for at sætte noget andet i PC’en (keylogger-kontrol)
  • Brugeren bliver automatisk logget af ved inaktivitet
  • Automatisk sletning af den tidligere brugers data
  • Løbende sikkerhedsopdateringer

I tillæg kan OS2borgerPC kobles på alle gængse printløsninger, og man kan anvende alle de redskaber, man kender fra Windows.

OS2borgerPC kan blandt andet anvendes i Borgerservice, som komme-gå-skærm til Aula, til storskærms-løsninger i fx svømmehaller, ved indfaldsveje og som info-skærme i Borgerservice og på biblioteker.

I denne case gennemgår vi Vordingborg Kommunes anvendelse af OS2borgerPC. Vordingborg Kommune har gennem forløbet været kreative og formået at finde nye og innovative måder at anvende løsningen på. Vi gennemgår de besparelser, kommunen har opnået, og vi fokuserer også på, hvilke borgervendte forbedringer OS2borgerPC har medført.

Casen er baseret på interviews med Vordingborg Kommunes it-konsulenter, Brian Løvendahl og Alexander Svend Schlotfeldt.

I casen kommer Vordingborg Kommunes medarbejdere ind på følgende områder, hvor kommunen anvender OS2borgerPC:

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune
OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Biblioteker og Borgerservice

Alexander Svend Schlotfeldt, it-medarbejder ved Vordingborg Kommunes biblioteker, fortæller at der i alt er godt 30 PC’er fordelt på 3 biblioteker og i Borgerservice: 

 

“De er opdelt i fire kategorier:

  1. De typiske borgervendte PC’er med forskellige genveje til borger.dk, vores almindelige bibliotekshjemmeside osv.
  2. En håndfuld søge-PC’er, hvor man nemt kan søge efter en bog. 
  3. Børne-PC’er til de helt små. De bliver brugt til browserbaserede spil. Det fungerer supergodt. Her spiller børnene Roblox og Counterstrike-lignende spil.
  4. Den sidste model er forbundet til Vordingborg Kommune. Den bliver brugt som en hjælp til Borgerservice. Her er der genveje til blandt anet Borger.dk, Nemid og Mitid.”

Det er nemt

Alexander Svend Schlotfeldt, it-konsulent, Vordingborg Kommune forklarer:

“OS2borgerPC er nem at administrere fra vores side. Vi kan sende en opdatering ud på én gang i stedet for at man skal hen og opdatere PC’en fysisk. Det tager kun 10 minutter at starte en OS2borgerPC op kontra en traditionel Windows-computer, hvor det kan tage 1-2 timer for de samme funktioner. Så man sparer altså mange mandetimer.”

Brian Løvendahl, it-konsulent, Vordingborg Kommune uddyber:

“OS2borgerPC’er opdateres automatisk – også selvom den er låst. Jeg ved ikke, om der overhovedet findes noget tilsvarende til Windows. Og så er Windows også bare tungere i sig selv. Så man kan nøjes med en mindre kraftfuld PC, da det meste er webbaseret. På grund af lavere krav bliver det også billigere i indkøb af hardware. Hos mig bruger vi laptops fra Nexterminal, som vi har givet 2.800 kr for. Det fungerer supergodt.”

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

OS2borgerPC er sikker

“Der har ikke været angreb eller afluring af koder, siden vi fik OS2borgerPC. Den nulstiller sig selv hvert 10. minut, og det er perfekt i forhold til personfølsomhed. Jeg føler, vi har været sikre siden installationen af OS2borgerPC.“

– Brian Løvendahl, it-konsulent, Vordingborg Kommune

Om behovet for support

“Jeg har kun i meget begrænset omfang haft brug for at kontakte Magenta. Det har kun været i tilfælde af, at der har været et spørgsmål til et script som allerede ligger på portalen. Så systemet kører, som det skal.

Som ny kunde vil jeg anbefale, at man – eventuelt med Magentas hjælp – får sat en test-PC op. Så får man en fornemmelse af, hvad man får. Det er et mega tidsbesparende produkt synes jeg.”

– Alexander Svend Schlotfeldt, it-konsulent, Vordingborg Kommune

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Citrix og kursus-PC'er

Brian Løvendahl forklarer:

“Jeg havde en ide om, at man kunne lave nogle kursus PC’er bygget på OS2borgerPC. Jeg har lavet en sækfuld af værktøjer, som er klar, så hvis nogen siger, de skal bruge kursus-PC’er, så kan jeg skyde dem afsted, og jeg ved, at de virker. Det er det, vi bruger Citrix til. Så kan vi nemlig fjerne vores Windows-maskiner som vi sparer licensen på.

Teams kører også fint på OS2borgerPC. Microsoft har lavet en Linux pakke, og det fungerer fint. Teamvieweren kan jeg bedre lide end Linux’ egen, så den har vi valgt i stedet. Det er sådan, vi supporterer vores brugere her i kommunen. Og jeg har også fået implementeret Cisco Jabber, vores telefoni-platform – helt konkret JVDI klienten – således at vi kan bruge vores Cisco Softphones i Citrix. Så nu har vi faktisk en full blown hjemmearbejds-PC. 

Den er baseret på en client access licens, som aktiveres, hver gang du logger på din maskine, og så har du så en citrix license ved siden af. Der er en stor besparelse ved, at man bruger en open source kerne til løsningen.”

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

OS2borgerPC i ældreplejen

Brian Løvendahl fortæller:

“I vores ældrepleje har vi en del seniorer, som sidder og laver lidt arbejde ved siden af – lidt à la noget flexjob. De spurgte, om ikke der kunne laves en løsning, som ikke var for dyr, sådan at de kunne komme ind på nogle hjemmesider og sidde og indhente informationer, skrive nogle ting og tage notater. 

Der tænker jeg selvfølgelig OS2borgerPC igen. Fordi du har et skrivebord og de funktioner, der skal til. Nu har jeg lavet et system, der kan det hele, og det er nu ved at blive distribueret i ældreplejen. 

Det er jo en billig løsning. En Next-laptop til en pris på 2.800 kr. og med en gratis licens til Linux er mere rentabel end en traditionel bærbar med Microsoft-licens på en SKI-aftale.”

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Aula og touchskærme

Brian Løvendahl fortæller om en ide fra Aarhus, som han videreudviklede:

“Det startede jo faktisk i Aarhus, efter at vi havde været ude at kigge og snakke med dem derovre. De bruger jo OS2borgerPC Kiosk til deres motorvejsskilte. Altså sådan noget med, hvor lang kø der er osv. Da vi havde talt med dem, fik jeg en masse idéer. Vi havde en del daginstitutioner, som gerne ville have Aula på deres skærme. Det var nogle gamle PC’er, som stod og kørte, og dem betalte man licens på. Og så tænkte jeg: “jeg kan bruge OS2borgerPC Kiosk til noget her!” 

Det tog lidt tid at få indarbejdet Aula, og jeg skulle også finde en god skærm, som jeg synes var præsentabel for forældre og børn, så de kunne få et godt førstehåndsindtryk. 

Det blev en Dell 7470 all in one – en touchskærm, hvor jeg lagde OS2borgerPC Kiosk i stedet for Windows. Jeg fik Magenta til at udvikle et tastatur, der kunne ligge i bunden af skærmen. Det ser skidegodt ud, for man kan skrive og trykke på skærmen, og så har vi indbygget en knap-funktion, der tillader, at tastaturet kan forsvinde igen. 

Så havde institutionerne simpelthen en kørende løsning, og der hænger nu 30 skærme derude i dag. Det har nok været den største succes, og det spiller bare.“

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Storskærme - Kørselskontorerne og Havnekontorerne

Kørselskontorerne

Kørselskontoret har en 65 tommer skærm med Novus på. Det indeholder deres flextrafik-kort, hvor de kan se placeringen af alle deres biler rundt omkring i kommunen. 

I stedet for at have en terminal eller andet stående, der kunne præsentere det, så tænkte jeg: “Ved du hvad – jeg laver bare en lille bærbar med OS2borgerPC Kiosk og lægger det her ind.” Og det virker.”

– Brian Løvendahl, it-konsulent, Vordingborg Kommune

Havnekontorerne

“Havnekontorerne har to sider, som de viser på nogle skærme. Det er egentlig bare en ydelse, som havnene prøvede at lave til bådejerne, så de kan se vejrudsigten for den pågældende havn. Her brugte vi tidligere nogle Windows-maskiner. Og så tænkte jeg: “Nu prøver vi med OS2borgerPC Kiosk igen.” Vi spænder jo helt fra det nordlige Falster, til Næstved og videre til Møn – altså hele Vordingborg Kommune. Det spænder meget bredt rent geografisk. 

Den opdaterer efter 10 sekunder – det er faktisk en pæn service at give dem for det enkelte område. De siger, det er sjovt og spændende, og vi har 11-12 havnekontorer, som vi regner med at rulle det ud på.”

– Brian Løvendahl, it-konsulent, Vordingborg Kommune

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Vi levetidsforlænger hardwaren

“PC’er med OS2borgerPC kan køre, til de går i stykker. Et kvalificeret gæt er, at en Windows-maskine normalt kan køre 3-5 år, før den er udskiftningsmoden. Men det er ligegyldigt med OS2borgerPC, fordi løsningen ikke er særligt krævende. Levetiden kan være meget længere, og de kører bare, indtil de ikke kan køre mere. Der er rigtigt mange penge at spare rent hardwaremæssigt.”

– Brian Løvendahl, it-konsulent, Vordingborg Kommune

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

FAKTA

OS2borgerPC anvendes ultimo 2023 i 35 kommuner.

Løsningen rummer blandt andet følgende funktioner:

  • OS2borgerPC lukker automatisk ned, hvis man trækker tastaturet ud for at sætte noget andet i PC’en (keylogger-kontrol)
  • Brugeren bliver automatisk logget af ved inaktivitet
  • Automatisk sletning af den tidligere brugers data
  • Løbende sikkerhedsopdateringer

I tillæg kan OS2borgerPC kobles på alle gængse printløsninger, og man kan anvende alle de redskaber, man kender fra Windows.

OS2borgerPC kan blandt andet anvendes i Borgerservice, som komme-gå-skærm til Aula, til storskærms-løsninger i fx svømmehaller, ved indfaldsveje og som info-skærme i Borgerservice og på biblioteker.

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

BUSINESS CASE
MAGENTAS VURDERING

OS2borgerPC - En case fra Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune har ultimo 2022 lagt OS2borgerPC på 100 PC’er.

I Magenta vurderer vi, der er tale om besparelser på fire områder:

Licensbesparelse

Besparelsen på en Windows-licens er 650 kr/år pr. PC . 100 OS2borgerPC’er giver en årlig besparelse på 65.000 kr.

Billigere hardware

6.000 for en typisk Windows-PC mod 2.800 for en OS2borgerPC. Forskellen er ca. 3.000 pr. PC. Med en 5 års afskrivningsperiode giver det en årlig besparelse 600 kr./år pr. PC. 

Med 100 PC’er giver det en årlig besparelse på 60.000 kr.

Levetidsforlængelse

Kan en PC anvendes 8 år i stedet for 4 år (Vordingborg Kommunes estimat), fordobles gevinsten på hardware, altså yderligere en årlig besparelse på 60.000 kr.

Arbejdstid

Dertil kommer besparelsen på mandetimer, som Vordingborg Kommune også fremhæver. Hvis vi antager, at der kan spares blot et halvt årsværk på vedligeholdelse og opdateringer, er der tale om en besparelse på 300.000/år inkl. overhead.

Samlet årlig besparelse

Licenser

65.000,-

Billigere hardware

60.000,-

Levetidsforlængelse

60.000,-

Arbejdstid

300.000,-

I alt pr. anslået

485.000,-

Kontaktperson

Morten Kjærsgaard
Morten Kjærsgaard
Direktør
Mortenk@magenta.dk
+45 26 83 34 71