Vi er stolte af at kunne annoncere, at vores open source organisationsværktøj MO nu er i drift.
Det har været en givende proces og et stærkt samarbejde med en dedikeret organisation. Julie Thorning Rasmussen, digital projektleder i Region Syddanmark fortæller:
“Med MO har Region Syddanmark fået et solidt fundament for styring af organisationsdata ét samlet sted – med fuldt overblik over medarbejdere, lederroller, enheder og ansvarsområder.
Det betyder ikke kun mindre manuelt arbejde og færre fejl, men også et sikrere og mere compliant datagrundlag, hvor der er styr på medarbejdere, ledere, den administrative organisation og ikke mindst integrationerne til Region Syddanmarks øvrige systemlandskab.”
Kort sagt: bedre datakvalitet, højere datasikkerhed og mere effektiv drift.
Implementeringen af MO gav også anledning til at forbedre integrationen mellem lønsystemet, SD-Løn, og MO, sådan at alle ændringer foretaget i SD-Løn straks afspejles i MO.
Den store gevinst er, at man nu ikke længere skal vente op til 24 timer, før ændringerne er synlige i resten af Region Syddanmarks it-systemer, men at de kommer med det samme. Tak til Silkeborg Data for dét samarbejde.
Også en tak til Region Syddanmark for det gode samarbejde og tilliden – og til MO-teamet for en solid indsats hele vejen fra implementering til drift.
Er I også klare til at tage skridtet mod bedre datakvalitet, compliance og organisationsstyring?
Læs mere om MO her eller kontakt produktejer Alex Thirifays:
- alex@magenta.dk
- +45 81 77 27 80