Med dårlig datasikkerhed følger store konsekvenser – her er de seks mest kritiske

ISO-standarder, GDPR-lovgivning, NIS2-direktivet  – der er efterhånden mange begreber at navigere i. Groft sagt kan man sige, at de tre begreber har datasikkerhed som fællesnævner. Begreberne både minder om og adskiller sig fra hinanden, men sammen skaber de en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed og databeskyttelse.

Hvis du ikke allerede har læst vores artikler om ISO, NIS2 og GDPR får du her en helt kort påmindelse om, hvad de forskellige begreber dækker over:

GDPR-lovgivningen handler grundlæggende om at beskytte EU-borgernes persondata og individers oplysninger.

NIS2 er et EU-direktiv med fokus på at styrke cybersikkerhed inden for kritiske europæiske sektorer som eksempelvis offentlige myndigheder, energi- og sundhedssektoren. 

ISO-standarder er ikke juridisk bindende, og manglende overholdelse af dem har derfor mere indirekte konsekvenser. De fungerer i stedet  som globale retningslinjer, der skal sikre kvalitet, sikkerhed og effektivitet indenfor forskellige områder, som fx informationssikkerhed (ISO 27001).

Konsekvenser ved mangelfuld eller dårlig datasikkerhed

Datasikkerhed er vigtigt, og har man rod i sin data og ikke styr på sine procedurer for oprydning og beskyttelse af sine data, kan det få store konsekvenser. Lad os ridse konsekvenserne  op her:

  • Øgede sikkerhedsrisici: Manglende implementering af best practices kan føre til sikkerhedsbrud, misbrug eller datalæk af vigtige og/eller sensitive informationer om individer eller kritiske virksomhedsinformationer.

 

  • Finansielle tab gennem bøder, erstatninger og tabte forretningsmuligheder. Bøder for GDPR-overtrædelser kan være enorme – op til 20 millioner euro eller 4 % af din virksomheds  globale omsætning, alt efter hvad der er højest. Ligeledes kan en manglende overholdelse af NIS2-kravene resultere i bøder op til 2% af din virksomheds globale omsætning.  

 

  • Skadet omdømme og tab af tillid, som kan påvirke både kunderelationer og fremtidige partnerskaber. Ved at overholde ISO-27001 og efterleve både GDPR og NIS2 signalerer du professionalisme over for både dine kunder og samarbejdspartnere. Datalæk og overtrædelser af GDPR kan derimod bidrage til negativ omtale og føre til tab af tillid fra kunder og partnere. 

 

  • Operationelle problemer, herunder driftsforstyrrelser. Uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan cyberangreb føre til betydelige nedbrud og økonomiske tab for din virksomhed. Tilsynsmyndigheder kan kræve øjeblikkelig ophør med behandling af visse data, hvilket kan stoppe kritiske forretningsprocesser. 

 

  • Juridiske konsekvenser, da mange overtrædelser kan føre til retssager, og tilsynsmyndigheder kan udstede påbud eller tvangsmæssige foranstaltninger, der i værste fald kan medføre midlertidig lukning af en virksomhed.

 

  • Reduceret konkurrenceevne: Mange virksomheder og kunder kræver i dag af deres leverandører, at de overholder sikkerhedsstandarder – herunder GDPR og ISO. Manglende overholdelse og en dårlig databeskyttelse kan altså føre til mistede forretningsmuligheder i form af kunder og samarbejdspartnere.

For virksomheder er det derfor afgørende at implementere og vedligeholde de nødvendige procedurer og teknologier for at overholde regler og retningslinjer.

Læs også:

Download whitepaper: Hvad 1 mia. scans har lært os om følsomme persondata

Med OSdatascanner har vi – på tværs af kommuner samt små og store virksomheder – scannet cirka 1 milliard objekter efter persondata. I denne whitepaper deler vi ud om de største datasyndere, så du kan blive klogere på, hvor de følsomme data ofte er placeret.

Hvorfor dårlig datasikkerhed kan få store konsekvenser for din organisation

Download whitepaper: Hvad 1 mia. scans har lært os om følsomme persondata

Med OSdatascanner har vi – på tværs af kommuner samt små og store virksomheder – scannet cirka 1 milliard objekter efter persondata. I denne whitepaper deler vi ud om de største datasyndere, så du kan blive klogere på, hvor de følsomme data ofte er placeret.

Læs mere

Grønlands nye skattesystem Suila: En digital gamechanger

Grønlands nye skattesystem Suila: En digital gamechanger

Tilbage i juni 2024 igangsatte Magenta Grønland projektet Suila – et system, der beregner og estimerer grønlændernes forventede årsindkomst og håndterer den månedlige aconto-udbetaling af beskæftigelsesfradraget. Projektet blev lanceret i forbindelse med Grønlands skattereform og har siden udviklet sig til en stor succes for både Skattestyrelsen i Grønland og Magenta. I slutningen af marts 2025 blev en vigtig milepæl markeret, da systemets første udbetaling til borgerne fandt sted. I den forbindelse har Bent Handberg, direktør for Grønland Magenta, skrevet et indlæg om projektets rejse fra start til nu. 

Læs mere »