Magenta går ind i 2020 med en håndfuld nye kunder i Grønland

Læs interviewet med vores chef i Grønland, Bent Handberg i Magasinet Grønland 2019-20 – Investeringer og udvikling i den arktiske region, der sammen med sit team af it-udviklere betjener de største grønlandske organisationer med digitalisering og it-løsninger.

Store muligheder for digitalisering i Grønland

På flere områder er Grønland helt i front med digitalisering. Det skyldes blandt andet, at det er et lille og omstillingsparat samfund – og er åbent over for open source, lyder det fra IT-virksomheden Magenta

En del af de digitale løsninger, som de offentlige organisationer i Grønland hver dag bruger til at kommunikere med hinanden og borgere, er baseret på open source, leveret af IT-virksomheden Magenta. Det vil sige, at koden er åben og i princippet kan serviceres og udbygges af andre.

Det er en stor fordel, når systemer skal udbygges til at kunne løse nye opgaver og kommunikere med andre systemer, lyder det fra seniorprojektleder Bent Handberg, der leder Magentas afdeling i Nuuk.

Magenta er Nordens største leverandør af open source-løsninger og har leveret løsninger i Grønland siden 2011. I 2018 oprettede Magenta et datterselskab i Grønland med grønlandsk CVR-nummer. Bent Handberg leder desuden en afdeling af udviklere i Århus, som supporterer grønlandske projekter.

Nye kunder til Magenta Grønland
Magentas udviklere løser ofte opgaverne i tæt samarbejde. Dette giver fordele både i forhold til at finde fejl og se flere muligheder.

Vigtigt at være til stede i Nuuk

”Det er vigtigt at være tilstede i Nuuk for at forstå og være tæt på vores kunder. Vores mål er at blive flere her på kontoret i Nuuk, men indtil da fungerer det fint at have mig som virksomhedens ansigt udadtil samt en afdeling i Århus, der tager sig af udvikling,” siger Bent Handberg.

Blandt kunderne i Grønland er kommuner, Selvstyret og nettostyrede selskaber. Magenta arbejder endvidere på at lave aftaler med flere private virksomheder.

Magenta er over det hele, hvor open source løsninger giver mening:

”Vi løser nogle opgaver, som ingen andre kan. Vi arbejder meget agilt og kan hurtigt bygge løsninger, der gør en stor forskel for det grønlandske samfund,” fortæller Bent Handberg.

Han nævner eksempelvis, at Magenta har opbygget den såkaldte datafordeler, der leverer oplysninger fra CVR- og CPR-registret fra centralt hold til andre offentlige myndigheder. Disse data bruges til at udbetale løn og meget andet.

Grønland er langt fremme med open source udvikling

”Vi ser en begyndende trend i det offentlige i Grønland hen imod at benytte open source. Fordelene er blandt andet, at man ikke bliver låst til én leverandør. Man har fuld kontrol over sine løsninger og havner aldrig en situation, hvor man ikke kan dele sine data med andre eller integrere
til andre systemer,” siger Bent Handberg.

At levere open source-løsninger på det grønlandske marked handler ikke blot om at sælge software. Det bagvedliggende arbejde fylder mindst ligeså meget. Bent Handberg har en uddannelse som projektleder med sig, og den benytter han i høj grad til at beskrive og rådgive om de processer, som open
source-løsningerne skal håndtere.

”Mange steder har man ikke ressourcerne til at foretage det analyse- og dokumentationsarbejde, der ligger forud for, at man bygger en ny softwareløsning. Derfor hjælper vi ofte også med projektbeskrivelse og at definere, hvordan organisationen efterfølgende skal arbejde med løsningen,” siger Bent Handberg.

Magenta leverer udover open source også drift, support, analyser og rådgivning, og det kræver en dybere forretnings- og menneskeforståelse end blot at levere software:

”Vi har lært, at hvis man skal være tilstede i Grønland, så skal man være meget fleksible og meget tilgængelige. Derfor bruger vi meget energi på at skabe tillid og være der for kunderne,”siger Bent Handberg.

Magenta går ind i 2020 med en håndfuld nye kunder i Grønland

Læs mere

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

I snakken om GDPR er der ofte fokus på de konsekvenser, som overtrædelser af reglerne kan have for en organisation. Selvom dette naturligvis er vigtigt at have for øje, bør man ikke overse, at en stærk og konsekvent datasikkerhed også kan åbne døren for en række værdifulde gevinster for en organisation.

Læs mere »