OS2mo

Mennesker og organisation

OS2mo får styr på mennesker og enheder i din organisation og udstiller dem via KOMBITs støttesystemer. Med grundlag i OIO-standarderne sørger OS2mo for konsekvent og høj datakvalitet, så organisationen får færre arbejdsgange og mere overskud til meningsfyldt arbejde.

OS2mo er open source og en del af Monopolbruddet.

Hvorfor vælge OS2mo?

  • Vedligehold oplysninger om medarbejdere og organisationer
  • Automatisk deling af oplysninger med andre it-systemer
  • Autoritative data hentet fra fællesoffentlige kilder med ensartet, høj datakvalitet
  • En del af Den Fælleskommunale Rammearkitektur med OIO-standardiserede data

Et fælles projekt

OS2mo er udviklet sammen med en lang række af danske kommuner. Det er et OS2-produkt, som sikrer fælles indflydelse, finansiering, governance og vedligehold.

Monopolbruddet og støttesystemer

OS2mo er første skridt på vejen mod integrationen med Støttesystemerne Klassifikation og Organisation. Kommunerne vil med implementeringen af OS2mo blive klar til at levere data til Støttesystemerne og hjælpe Monopolbruddet på vej.

På vej mod Identity Management

Identity Management sikrer, at de rette personer har adgang til de rette ressourcer på de rigtige tidspunkter. OS2mo og OS2rollekatalog udgør grundstenene i dette projekt.

Open source – det er klart!

Med open source ejer kommunerne de it-løsninger, de har betalt for. Det betyder, at der ikke skal betales for licenser, men kun for service og support, og at kommunen frit kan vælge leverandør.

Læs mere om produktet på hjemmesiden for det offentlige digitaliseringsfællesskab.

OS2mo banner
Kontaktperson

Alex Thirifays

Alex Thirifays
Projektleder
alex@magenta.dk
+45 81 77 27 80
OS2display banner

OS2display

Digital kommunikation og formidling

OS2display er en brugervenlig og fleksibel infoskærmløsning, der gør det nemt at producere, publicere og administrere indhold til infoskærme.

Læs mere »
OS2borgerPC banner

OS2borgerPC

Webbaseret applikation

OS2borgerPC er et remote managment system til offentligt tilgængelige publikums-computere.

Læs mere »
Observand Database ODA

Observand Database – ODA

Styr på følsomme personoplysninger

Observand Database er et godt eksempel på, hvordan man lever op til EU’s Persondataforordning og sikrer mod misbrug af følsomme personoplysninger.

Læs mere »