I dag bruger mange af os open source-software uden at vide det – når du tjekker vejret på din Android mobil, søger efter madopskrifter på internetbrowseren Firefox eller ser videoer på medieafspilleren VLC. Med andre ord: Open source er overalt.
Open source er en udviklingsmodel, hvor kildekoden til et computerprogram – altså softwaren – er synlig og tilgængelig for alle. Det betyder blandt andet, at det er muligt for andre end den virksomhed, der har leveret programmet, at videreudvikle på softwaren.
Med open source kan alle se, ændre og dele koden, som ligger til grund for computerprogrammet. Dette skaber en åben og samarbejdsbaseret udviklingsproces, hvor både udviklere og brugere kan bidrage til at forbedre, rette fejl og skabe nye funktioner. I dag har tusindvis af virksomheder verden over taget forretningsmodellen til sig, hvor flere leverer åbne og fleksible programmer og systemer. De hjemmesider, du læser, er f.eks. med stor sandsynlighed placeret på en open source (Linux) server, eftersom det er omtrent 70% af alle hjemmesider.
Ved closed source – de lukkede computerprogrammer – er det kun leverandøren, der har lov til at forsøge at udbedre fejl og videreudvikle på løsningerne. Det svarer til, at du kun må få den entreprenør, der har bygget dit hus, til at foretage en ombygning eller lave reparationer.
Open source kan bogstavelig talt være guld værd
I Magenta tror vi på, at åbenhed betaler sig i alle brancher. For at give et eksempel fra en helt anden verden, så var et canadisk guldmineselskab, Goldcorp Inc., tæt på at gå konkurs i 1999. I år 2000 lagde selskabet derfor alle sine tegninger og geodata helt tilbage fra 1948 ud på internettet og tilbød en halv million canadiske dollar i præmie til dem, der kunne hjælpe med at finde mere guld. Intet guldmineselskab havde gjort dette tidligere, og pludselig var hundreder af ingeniører, arkitekter, studerende, smede og husmødre i gang med at granske kortene og komme med deres bud. Mindre end to år efter gav minen 10 gange mere guld end i sluthalvfemserne, og på syv år – fra 2000 til 2007 – steg værdien af selskabet 90 gange og blev Canadas mest profitable guldmineselskab. Alt sammen på grund af tillid og åbenhed – og open source.
Anderledes gik det til, da James Watt – en af den industrielle revolutions absolutte fædre – opfandt en forbedring til dampmaskinen, som han patenterede i 1769. Patentet skulle kun være gældende i fem år, men via sine politiske kontakter fik Watt patentet forlænget med 25 år frem til 1800. Og det kom til at koste dyrt på den samfundsøkonomiske bundlinje.Dampmaskinen var fundamentet under industrialiseringen, men Watt endte med at bruge mere tid i retssale på at forsvare sit patent end på at udnytte patentet til at udvikle den.
I de 30 år, Watt havde patentet, ændrede brændstofeffektiviteten sig derfor stort set ikke. Men så snart patentet udløb, gik udviklingen hurtigt. Dampmaskinens effekt blev femdoblet hen over de næste 25 år. Efter år 1800 kunne andre også tjene penge på dampmaskinen, og ironien er, at Watt tjente mere på dampmaskinerne efter, at patentet udløb end før. Patentet gav altså ikke ekstra rigdom til Watt, det forhindrede blot udviklingen.
Hvis flere it-løsninger var open source, ville vi få mere samarbejde og højere effektivitet, og vi kunne vælge de virksomheder, der kunne løse opgaven bedst.
