Da jeg startede i Magenta i sommeren sidste år, og så småt begyndte at lære mine nye kolleger at kende, stod det hurtigt klart for mig, at jeg ikke længere var den eneste med hel eller delvis anden nationalitet end dansk.
Jeg fik allerede en lille forsmag på det, da jeg op til min jobsamtale kiggede mig omkring på Magentas hjemmeside og så under medarbejdere, at en medarbejder lignede mig. Det har jeg ikke prøvet før i arbejdsmæssig sammenhæng, men jeg kunne mærke, at det betød noget, at jeg kunne se repræsentation og diversitet blandt medarbejderne. Det gjorde mig også lidt mere interesseret i Magenta som arbejdsplads, og det er kun blevet styrket efter min ansættelse, hvor jeg fandt ud af, hvor stor diversiteten egentligt er.
Måske skal man selv have det tæt inde på livet, før man reelt forstår, hvilken betydning det kan have for én, og derfor vil jeg i denne medarbejderblog skrive mere om, hvorfor det har betydning for mig (og mine kolleger).
Jeg er født og opvokset i Danmark med en dansk mor og udenlandsk far – der er fra Trinidad & Tobago i Caribien. Det har altid været en stor del af min opvækst og liv, at jeg er halvt dansk og halvt trinidader.
Jeg er enormt stolt over mit ophav, derfor sætter jeg også altid stor pris på at snakke med og knytte bånd til andre, der har en hel eller delvis anden nationalitet. Jeg tror, at de fleste kan sætte sig ind i at have noget tilfælles med andre og den følelse, det giver, når man “connecter” over noget, der står ens hjerte nært.
I Magenta kan jeg nogle gange godt få følelsen af, at vi er en videre forgrening af den danske højskole.
Her udvikler vi os, danner tætte relationer og lever i et lille mikrokosmos, hvor der virkelig er plads til alle og hver enkelt kan få lov til at blomstre, som den de er med alle skævheder, brogede blade og forskelligheder, som det nu er at være menneske –, om det så er pga. nationalitet, fortidens bagage, psykiske eller fysiske finurligheder.
I august blev min kollega Kristian ansat i Magenta. Kort efter havde vi et af vores sociale arrangementer, ‘torsdags-tjubang’, hvor vi faldt i snak over vores delte blandede nationaliteter – Kristian er halvt fra Fillipinerne og halvt fra Danmark. Vi kom sammen frem til, at hver femte i Magenta har en anden nationalitet end dansk og blev hurtigt enige om, at der heri lå en god fortælling.
Udover Kristian og jeg selv ville 5 andre af vores kolleger med anden nationalitet gerne dele vores perspektiver.
Ét er, hvad jeg selv mener om at have en blandet nationalitet og betydningen heraf, men hvad siger mine kolleger om det?
Hvad betyder nationalitet egentlig?
For mig selv har det givet en meget stor forståelse for kulturer, rig og fattig, åbenhed og tolerance for forskelle og diversitet, at jeg har min blandede nationalitet. Måske vigtigst af alt har det givet mig respekt for og enorm interesse i at forstå og vide mere om mennesker. – Men hvad betyder nationalitet og ophav for mine kolleger?
Nick er udvikler i Magenta, han kommer fra Holland og skrev bl.a. dette: “ Det er en del af min personlighed, at jeg er hollænder, men jeg synes ikke, at det definerer min personlighed.”
Det giver rigtig god mening for mig, og jeg er ret enig med Nick. Det er ikke alt, jeg er, men det er en del af den, jeg er.
Samtidig kan det at have en anden nationalitet også blive nuanceret eller farvet af, hvor man befinder sig i verden, hvem man snakker med, og hvilke forestillinger og perspektiver de har om det pågældende land og dets folk.
Jeg vil derfor gerne citere vores projektleder Stan, som kommer fra Belgien:
“At være belgier har for mig faktisk udviklet sig meget alt efter, hvor jeg har boet, og hvem jeg har mødt. Når man flytter til udlandet, bliver man opmærksom på, hvordan andre ser Belgien og belgierne.”
Han fortsætter: “Det er dejligt nemt at tale om belgisk øl, vafler og chokolade, men det kan blive lidt tungere at tale om det belgiske politiske system, kongehuset og vores koloniale fortid for eksempel.
Der er meget, jeg ikke vidste, før jeg havde disse diskussioner med folk fra andre lande – jeg er selv blevet meget klogere gennem årene i udlandet.”
Jeg kan ikke sige, at jeg 100% forstår Stan eller hans oplevelser med at blive klogere på sit land gennem andres syn og holdninger, men jeg kan forstå den del, hvor man reflekterer over historien på en helt ny måde, eller blot reflekterer over, hvordan man i en eller anden henseende er formet af historien, nationen og måske i højere grad relationen hertil.
Jeg er ikke den eneste, der har haft gang i de helt store refleksioner.
Kan du huske, jeg nævnte en ny kollega, Kristian? Ham der egentligt gav mig lysten til at skrive denne blog.
Kristian er en af vores produktejere, han er halvt filippiner og halvt dansk og skrev således til mig: “Jeg har reflekteret over, hvordan det at have rødder i to så forskellige kulturer (red. filippinsk og dansk) har givet mig flere perspektiver og en evne til at se situationer, emner, problemer osv. fra forskellige vinkler.”
Det kan jeg nærmest 1:1 fuldt ud sætte mig ind i.
Jeg var hjemme og besøge min fars familie og hjemland førend jeg kan huske. Mine første rigtige minder derfra er fra 1995, hvor min familie og jeg boede i Tobago i et år for, at vi kunne få min fars nationalitet under huden. Det kom den – og der blev den også!
Man skulle næsten tro, at Kristian og jeg er to alen af et stykke, for i hans skriv til mig, fortsatte han således: “Jeg er overbevist om, at det har styrket min empati, da jeg hele livet har skullet navigere og bygge bro mellem forskellige kulturelle normer og værdier, hvilket har givet mig en forståelse og anerkendelse af forskelligheder.”
Jeg har nu gengivet refleksioner fra nogle af mine kolleger og mig selv og kunne sagtens fortsætte sådan. Omvendt kan man også blot gøre som vores vicedirektør og produktejer, Alex, der er delvist fra Frankrig og Danmark, for ikke alt skal forklares eller beskrives med store ord, når det kan opsummeres kort og godt i punktform. Til spørgsmålet om, hvad hans baggrund betyder for ham, svarer han:
- At jeg kan tale et andet sprog
- At jeg har en fransk kone
- At jeg har fransk statsborgerskab
- At jeg har læst historie på universitetet i Frankrig
- At jeg har franske venner, fransk familie og fransk svigerfamilie
- At jeg er søbet ind i fransk kultur, gastronomi og politik
- At mine børn går i den franske skole og har/får de samme muligheder (punkterne ovenfor) som jeg har haft.
Det er der heldigvis plads til i Magenta og det leder mig til mit andet spørgsmål til mine kolleger – hvordan er det at være på en arbejdsplads med en femtedel, der har en anden nationalitet og kultur?
Sproglige og kulturelle forskelle farver hverdagen
Heini er en af vores udviklere, han kommer fra Færøerne, hvor han også bor til dagligt og svarer således: “Hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg slet ikke over det til dagligt. Men det er altid interessant at høre folks forskellige baggrunde og historien om, hvordan de havnede hos Magenta.” Det er jo helt rigtigt, ligegyldigt hvor vi er fra i verden, har vi alle, om vi så er fra Belgien, Frankrig, Filippinerne eller Danmark, det tilfælles, at vi nu er endt på samme arbejdsplads, hvilket der er noget dejligt tilfældigt i.
En af mine nærmeste kolleger i mit team, Erna, der er vores UXer og kommer fra Norge svarede: “Jeg synes det er super fedt! Det giver anledning til nogle rigtig spændende, lærerige og sjove snakke om sprog- og kulturforskelle, og man indser, at man deler mere end man troede med mennesker, der måske kommer fra den anden side af jorden.”
For i Magenta bliver der snakket om stort og småt, delt personlige erfaringer eller historier, der udspringer af noget, der har med vores baggrunde at gøre, og måske vigtigst – eller i hvert fald meget befriende – griner vi sammen på tværs; om det så er over frokosten, til månedsmødet eller hen over skærmene på en almindelig onsdag.
Erna fortsætter: “Det føles mindre skræmmende og mere behageligt at være en anden nationalitet, da jeg ikke er den eneste. Vi kan dele erfaringer og grine sammen på en anden måde, og det synes jeg giver meget, når man nogle gange kan føle sig langt væk “hjemmefra”.”
I Magenta kan vi godt lide at være sociale. Det sker bl.a. til vores kvartalsvise torsdags-tjubanger, kage når vi fejrer hinanden eller vores halvårlige udviklerdage.
Og til disse arrangementer siver vores multikulturelle og -nationale identiteter også ind.
Nick skrev til mig, at han elsker, “at der er brasilianske cocktails og belgiske øl til sommerfesterne”. Endnu en af fordelene ved at have blandede nationaliteter og kolleger, der glædeligt deler ud af deres lands specialiteter, herunder vores huschef Gilda, der kommer fra Brasilien.
Selvom Stan glædeligt deler ud af sin viden om øl og køber dem til os, har det taget lidt tid for ham at vænne sig til den flade og sociale struktur, der generelt findes i Danmark: “I Belgien er der lidt mere hierarki og mere traditionelle måder at opføre sig på – både på arbejdet og over for sine kolleger. Man kan godt blive overrasket over fx.. et dansk firmas julefrokost, hvis man kommer fra et andet land.”
Og med det vil jeg sige tak til mine søde, sjove og kloge kolleger. Tak, fordi I gør hverdagen interessant og festerne sjovere – og gør mig klogere på jer og verden!
I har givet mig nye referencepunkter at snakke ud fra samtidig med, at jeg er blevet bekræftet i, at hvis vi stiller os åbent og nysgerrigt over for et andet menneske, med et oprigtigt ønske om at ville lære og forstå, så bliver vi rigere.
Tænk, hvis vi alle tog det med os videre i mødet med andre mennesker, om det så er på arbejde, hos frisøren, hos fiskehandleren eller når vi ser nyhederne om endnu en negativ historie om flygtninge og indvandrere – hvad er deres historie?
Det har gjort mig glad og tryg i Magenta, at jeg har kunne se og høre, at jeg ikke er den eneste med en anden nationalitet og kultur. Det har givet mig muligheden for, at jeg ikke er den mest interessante og får en masse spørgsmål. Jeg kan nu gengælde det og selv spørge samtidig med, at jeg kan spejle mig, blive klogere og få en dybere forståelse for, hvor vigtig kultur er – hvor meget vi bærer med os, hvor end vi er fra og kommer til..
I Danmark er jeg født, men jeg har rod i verden.
