Et par kolleger og jeg er netop hjemvendt fra nogle solrige og inspirerende dage på Folkemødet, hvor Magenta i år for første gang deltog som partner på IT-Branchens IT-paratskib.
Som kommunikationsmedarbejder var jeg især spændt på at se, hvordan Folkemødet kunne bruges til at netværke og øge kendskabet til vores brand – og ikke mindst til vores to hjertebørn; open source og digital suverænitet.
Så hvad tager jeg med mig derfra? Det har jeg forsøgt at koge ned til 10 punkter.
1. Du kan sætte et logo på alt
På trods af at Folkemødet i november 2024 opfordrede deltagerne til at skrue ned for merchandise og flyers, er Folkemødet fortsat en scene, hvor mange kæmper intenst om opmærksomheden. Med andre ord lever branding i bedste velgående på Folkemødet. Øldåser, kasketter, muleposer, kuglepenne, slikposer – der er logoer eller politiske budskaber at spotte over alt. Men i jagten på synlighed opstår der også en form for informationsoverload. I sidste ende bliver en stor del af det uddelte merchandise overflødigt og ender som ressourcespild, hvilket også var en fin reminder til os selv om at skrue ned for netop dét i fremtiden.
2. Det er svært at få sine mandlige chefer i en pink t-shirt
Før vi blev klogere på ovenstående, havde vi, som mange andre, pakket kufferten med merchandise i form af bl.a. magentafarvede t-shirts med kæmpestore QR koder og slogans, så folk i Allinge skulle lægge mærke til os. Efter første dag på folkemødet tog vi dog en beslutning om at droppe det. Det gik hurtigt op for os, at vores t-shirts stak ud i en dresscode domineret af neutrale farver, hørskjorter, jeans og sneakers, men jeg lærte også at granvoksne mænd kan være forfængelige, når de skal trække en pink t-shirt over hovedet. Måske var det i virkeligheden en læring i, at hvis vi fremover vil markedsføre noget på folkemødet, så bør vi gøre det subtilt – tøj med diskrete logoer er en langt bedre idé end store bannere og larmende t-shirts… I hvert fald hvis du vil have dine mandlige chefer med på idéen 😉
3. Digital suverænitet er ikke længere et nichebegreb
På IT-paratskibet stod det hurtigt klart, at alle ville tale om digital suverænitet. Bekymringen for afhængighed af udenlandske techgiganter – særligt efter Trumps indsættelse, fyldte rigtig meget. Ja, faktisk handlede hele 6 ud af 13 oplæg på IT-paratskibet direkte om behovet for at sikre kontrol over vores digitale infrastruktur – uafhængigt af udenlandske techgiganter. Digital suverænitet er altså ikke længere en teknisk nørde-interesse, men snarere et folkeligt anliggende.
4. Digital suverænitet handler også om mod
Fredag modererede vores direktør Morten Kjærsgaard en debat om netop digital suverænitet, og panelet bestod af Dina Raabjerg (medlem af Folketingets udvalg for digitalisering og IT), Mikkel Flyverbom (professor og medlem af regeringens dataetiske råd) og Nikolaj Kolte (digitaliseringschef i Holstebro Kommune). Her stod det klart, at det ikke nødvendigvis er teknologien eller evnerne, der står i vejen – men nærmere viljen til at tage springet og ikke mindst modet til at turde tænke anderledes og investere i alternativer. Open source kan være vejen, hvis man tør tage skridtet. Hvilket fører mig videre til…
5. Det er blevet mainstream at tale open source
Open source får fortsat mere og mere opmærksomhed, også på folkemødet. Det var tydeligt at mærke, at emnet var en central del af agendaen på IT-paratskibet, og det varmede vores hjerter. Måske tiden er ovre, hvor vi ikke længere er nørderne bagerst i klassen, men dem de andre pludselig vil lege med? Måske?
6. Folkemødet har sin egen form for stress: beslutningsstress og FOMO
Hvis du lider af FOMO, så genovervej om du skal på Folkemødet. På tre dage er programmet nemlig fyldt med ca. 3500 events på hundredvis af scener. Med et dagligt program fra kl. 9.00 til 1.00 svarer det i gennemsnit til 73 events i timen. Det tætpakkede program efterlod os helt forpustede, når vi scrollede gennem app’en og forsøgte at danne os et overblik. Skal vi høre om sundhedssektoren, digitale rettigheder, klimakamp, ligestilling eller krig i dag? Eller skal vi i stedet bare snuppe en is (udhulet flødebolle med softice) og sidde lidt i solen? (Svaret er: begge dele. Men is først.)
7. Det er okay ikke at nå det hele
I forlængelse af forrige punkt lærte jeg også, at det er okay at gå glip. Psykologiprofessoren Svend Brinkmann siger selv, at dét at gå glip, er en kunstart og faktisk en forudsætning for fordybelse og mening. I stedet for at stresse over alt det, vi ikke nåede, lærte jeg i stedet bare at være til stede dér, hvor vi var, og værdsætte de små uventede samtaler i græsset, der opstod undervejs. Nogle gange er det vigtigste ikke programmet, men alt det, der sker mellem punkterne. Og så til noget helt andet…
8. De nye F-35 kampfly larmer ikke så lidt endda
Det fik vi at mærke et par gange på folkemødet, hvor de nyindkøbte F-35 kampfly susede over Allinge og afbrød flere taler, oplæg, og efterlod et måbende publikum med blikket mod himlen. Faktisk kan de nye fly larme over fire gange så meget, som en F-16, og målinger viser lydtryk på mellem 116-118 decibel. Det er to decibel fra det menneskelige øres smertegrænse.
9. Solbeskyttelse til hovedbunden er vigtig
Efter tre dages eksponering for solens stråler opdagede jeg, at hovedbunden også har brug for solbeskyttelse. Av.
Min kollega anbefalede mig på bagkant en smart SPF-pudder til hovedbunden i NORMAL – et lille tip herfra til sommerens festivaler og ferier..
10. Fællesskab uden for kontoret gør en forskel
Folkemødet er selvfølgelig fagligt – men i høj grad også socialt. Vi har sagt det før – men motivation og trivsel på arbejdspladsen handler ikke kun om arbejdsopgaver, men også om relationer og oplevelser. At dele oplevelser med sine kolleger styrker både fællesskabet og motivationen i arbejdslivet. Det blev jeg endnu engang bekræftet i på Folkemødet.
