Direktionen på kundebesøg i sne og minusgrader
Direktionen i Magenta, som består af Morten Kjærsgaard, Alex Thirifays og Bent Handberg, lagde i sidste uge et besøg forbi Nuuk og har tilbragt en
I september 2023 tikkede en mail ind i indbakken hos Bent Handberg, direktør i Magenta Grønland. Heri lå en hasteopgave fra Grønlands Nationale Affaldsselskab, ESANI, der havde brug for en returpantløsning for engangsemballage i Grønland. Løsningen skulle være klar til udrulning i hele landet 1. januar 2024. Denne korte tidsfrist gav Magenta og ESANI godt tre måneder til udvikling, test og implementering. Magenta takkede ja til opgaven, og arbejdet blev igangsat få dage derefter.
Inden det nye returpantsystem blev implementeret i 2024 var pantsystemet begrænset til kun at håndtere genpåfyldelige flasker tappet på landets egne bryggerier. Herved havde emballagebekendtgørelsen frem til 31. december 2023 sat en række særlige krav til emballager til blandt andet øl og sodavand, hvilket begrænsede udvalget af drikkevarer på det grønlandske marked. Med den nye bekendtgørelse, der trådte i kraft d. 1. januar 2024 åbnede markedet op for flere drikkevarer, dog med krav om at al drikkevareemballage skal indgå i et landsdækkende pantsystem. Herved er det nu muligt at bringe langt flere produkter på butikshylderne i Grønland til glæde for landets befolkning.
Med så kort en deadline til udrulning af løsningen blev ESANI og Magenta Grønland enige om, at en hurtig beslutningsproces og fleksible arbejdsmetoder var afgørende for at komme succesfuldt i mål. Projektleder for ESANI, Jonas Søndergaard forklarer:
“Jeg kan huske, at et af Bents forbehold for at komme i mål med det her projekt var krav om en meget hurtig beslutningsproces. Både fra vores side og fra Magentas. Ellers ville vi drukne i ventetid”. (Jonas Søndergaard, ESANI)
Både ESANI og Magenta lagde vægt på en agil tilgang, hvor fleksibilitet og løbende tilpasninger var nødvendige for at imødekomme projektets udvikling. Denne agile tilgang har været tydelig i de daglige arbejdsgange og har ifølge Jonas Søndergaard haft en stor effekt:
“Vi har jo haft ugentlige statusmøder og hurtige afklaringer på spørgsmål løbende, og når vi så tog en beslutning, så var der allerede senere på ugen første mock-up eller testversion af det”. (Jonas Søndergaard, ESANI)
Fra Magentas side har der yderligere været fokus på at udvikle en fleksibel løsning, hvor der blev arbejdet frem mod “minimum viable product”. Bent Handberg beskriver det som en nødvendighed: “Vi har lavet det på en måde, så det er meget let at foretage ændringer. Derved kan vi meget hurtigt bruge den læring, der opnås løbende”. Denne agile tilgang sikrede altså fremdriften i projektet, selv når der opstod uforudsete udfordringer.
Udviklingen af returpantløsningen har været præget af en stor tillid og åbenhed mellem begge parter gennem hele projektet. Jonas Søndergaard beskriver:
“Kendetegnet for samarbejdet har været, at der har været en god tillid til hinanden i, hvor man skulle ende henne. Altså den helt overordnede opgave i at lave en returpantløsning”. (Jonas Søndergaard, ESANI)
Bent Handberg fortæller, hvordan ESANI fra starten mødte Magenta med stor tillid: “Det var helt ekstraordinært at møde en kunde, som starter med at give os den tillid, som ESANI har givet os”. Dette tillidsfulde samarbejde åbnede op for en arbejdskultur, hvor Magentas erfaring og ekspertise kunne spille en vigtig rolle. Handberg beskriver processen:
“Vi aftalte de overordnede spilleregler og blev enige om det færdige produkt, og så har vi ellers lavet det i samarbejde. Vi aftalte processerne sammen, vi blev klogere undervejs, og det vi bød ind med blev hørt og anerkendt”. (Bent Handberg, Magenta Grønland)
Tilliden i samarbejdet har sørget for, at udarbejdelsen af løsningen har været en fælles indsats og det har været afgørende for udviklingen. Bent Handberg beskriver: “Der har ikke været noget blame eller slagsmål omkring kontraktforhold på noget tidspunkt. Vi har bare kunnet koncentrere os om at løse opgaven. Det er fedt. Og det er effektivt.”
I efteråret 2024, et år efter at hasteopgaven landede i Bent Handbergs indbakke, har returpantløsningen nu været i drift i otte måneder. Systemet hedder Utertitsisa og kører i hele Grønland, selvom der ifølge Jonas Søndergaard stadig er plads til forbedringer og arbejdet ikke er slut endnu:
“Vi ved, at der vil komme ønsker om ændringer, og det skal vi jo kunne rumme. Især når løsningen er blevet udviklet så hurtigt, er det vigtigt, at vi ikke har låst os for fast på tingene. Og det er måske også det, der fungerer så godt ved løsningen og gør det nemt at løse de fremtidige problemer.” (Jonas Søndergaard, ESANI)
På trods af de forbedringer, der stadig mangler, har den nye returpantløsning gjort præcis det, som Selvstyret og politikerne ønskede sig. Der er langt flere forskellige produkter på hylderne til glæde for grønlænderne, og hvis man kigger på hvor meget der returneres i pantautomaterne rundt omkring i butikkerne, er det tydeligt, at landets borgere har taget returpantløsningen til sig.
Selvom udviklingen har været præget af et enormt tidspres, og der har været mange forhindringer på vejen, understreger Bent Handberg, at den store tillid og fleksibilitet i samarbejdet har været en ideel måde at arbejde på:
“Jeg er dybt overbevist om, at dette er den bedste måde at arbejde sammen på. Helt personligt er det sådan, jeg gerne vil lave IT-løsninger – ved et samarbejde baseret på gensidig tillid og fælles mål”. (Bent Handberg, Magenta Grønland)
Magenta Grønland har generelt et gennemgående fokus på at arbejde agilt og i tæt samarbejde med kunden. Et projekt som dette viser, at denne tilgang kan give stor succes, selv under svære omstændigheder og stramme tidsfrister. Det bekræfter blot Bent Handbergs holdning om at kombinationen af samarbejde, tillid og høj fleksibilitet i en agil tilgang kan føre til stærke resultater – en arbejdsstil, som Magenta Grønland uden tvivl vil bestræbe sig på at fortsætte med fremadrettet.
Direktionen i Magenta, som består af Morten Kjærsgaard, Alex Thirifays og Bent Handberg, lagde i sidste uge et besøg forbi Nuuk og har tilbragt en
Fra 1. januar 2024 indfører Grønland et helt nyt returpantsystem, og det er Magenta Grønland, der gør det muligt Det grønlandske Landsting, Inatsisartut, har vedtaget
I Grønland er man i fuld gang med at høste gevinsterne af digital borgerkommunikation via Offentlig Digital Post. Magenta har leveret den løsning, der er
Titangade 11
DK-2200 København N
+45 3336 9696
Silkeborgvej 260, 1. sal
DK-8230 Åbyhøj
+45 3336 9699
Imaneq 32 A, 3. sal
3900 Nuuk, Grønland
+299 556675