Hos Magenta arbejder vi med centrale systemer i vores kunders it-landskab. I denne tid står vi over for en række nye og spændende projekter inden for digital suverænitet, og vi leder efter nye udviklere, der vil være med til at gøre en forskel – både for vores kunder og for den danske digitale fremtid.
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med både nyudvikling og modernisering af kritisk it-infrastruktur for vores kunder. Du er med hele vejen: fra den indledende arkitektur og valg af komponenter til den endelige drift. Vi bygger moderne open source løsninger, og du får ansvaret for at binde systemer sammen og sikre et skalerbart fundament.
Vi arbejder agilt og lægger stor vægt på gennemsigtighed. Derfor er det helt afgørende, at du er ansvarlig, kommunikerer klart og ofte – og ikke er bange for at tage fat, hvor der er brug for det.
Vi søger profiler til både backend og fullstack. Vi forestiller os, at du har solid erfaring med Python som dit primære værktøj, men at du også har kendskab til følgende komponenter:
Derudover leder vi efter kolleger, som:
tager ejerskab og ansvar for deres opgaver
er nysgerrige, løsningsorienterede og villige til at lære
trives i samarbejde og bidrager aktivt til teamet
kommunikerer klart, åbent og hyppigt
har høj faglig stolthed og en samvittighedsfuld tilgang til deres arbejde
Send os dit CV og din ansøgning på apply@magenta.dk hurtigst muligt.
Ved spørgsmål til stillingen eller anden tvivl kan du kontakte vores direktør Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta.dk.
Vi er Nordens førende open source-virksomhed og leverer it-løsninger med fokus på datasikkerhed til offentlige og private organisationer. Vi er 45 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aarhus, København og Nuuk. Rollen kan varetages fra både København og Aarhus.
I Magenta er medarbejderne kernen. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vi glæder os til at møde ind om morgenen og går glade hjem om eftermiddagen. Det lykkes vi i høj grad med, hvilket blandt andet afspejles i vores lave opsigelsesprocent og høje trivselsniveau, dokumenteret i vores årlige trivselsmålinger.
Vi er særligt stolte af vores fokus på work-life-balance med mulighed for nedsat tid, fleksible arbejdstider m.m.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lokation: Aarhus eller København.
Ansættelsestype: Fastansættelse eller freelance.
Tid: Fuldtid eller deltid.