Drupal 8 – hjemmesider og intranet af høj kvalitet med fremtidsperspektiv

Drupal 8 er et open source Content Management System (CMS), der med sin modulære opbygning er den perfekte CMS-løsning til ”ikke-tekniske” brugere, der har brug for fleksibilitet og brugervenlige arbejdsgange. Med et Drupal intranet eller hjemmeside får man et sikkert, skalerbart og professionelt system, der tilbyder masser af funktionalitet, redaktionelt udgivelsesflow af høj kvalitet og fremtidsperspektiv.

Hvorfor vælge Drupal 8?

Hos Magenta bruger vi nyeste version af Drupal 8 til nyudvikling af kvalitetsløsninger for vores kunder. Vi tilbyder altså et sikkert CMS med support og fremtidsperspektiv for enhver kommunal eller privat organisation.

Brugergrænsefladen har fokus på usability og indeholder desuden et stort udvalg af moduler, der gør det muligt at tilpasse systemet efter behov og smag. Vælger man Drupal som CMS, binder man sig ikke til en enkelt eller et snævert afsnit af leverandører – en af de faktorer, der gør at CMS’et benyttes i stigende grad i Danmark.

Forskellige anvendelsesmuligheder

Drupal har et utal af anvendelsesmuligheder, blandt andet intranet, hjemmeside, blog, vidensbase, SoMe, Drupal som headless CMS, RESTful API integration til andre systemer, m.m

Meget forenklet kan man sige, at Drupal er et webbaseret system som brugerne (typisk webmastere, webjournalister, webredaktører m.m.) benytter når de skal lægge indhold ud på en hjemmeside eller intranet. Systemet er lavet så brugerne blot skal udfylde nogle præ-definerede felter og formularer med indhold, som typisk vil være tekst, billeder og dokumenter.

Udvikling af høj kvalitet og fremtidsperspektiv med Drupal 8 og 9

Hos Magenta bruger vi den nyeste version af Drupal 8 og PHP til nyudvikling af kvalitetssystemer – det giver sikkerhed for vores kunder, at de køber et system, der er fremtidssikret.

  • Nye tiltag gør opdateringer lettere og mere overskuelige i de næste 5-6 år
  • Drupal 8 som headless applikation RESTful Web Services og JSON:API:
    • gør det til en let opgave at udskifte hjemmesidens tema (frontend) eller udvikle mobile apps
    • fremtidssikrer løsningen og giver kunder uafhængihed i forhold til leverandører, der ikke skal have arbejdet specifikt med Drupal

Kernefunktionalitet og udvidelser i Drupal 8

Her er en liste over kernefunktioner og det udviklingspotentiale der er med et Drupal CMS:

  • Drupal 9 bygges på version 8
    • automatiske opdateringer af moduler og kerne fra og med sidste version af Drupal 8
    • Composer Support, Symfony pakkehåndtering og Drush gør opdatering og vedligehold nemmere og billigere
  • Brugergrænseflade til oprettelse og redigering af indhold (CRUD)
    • Vi benytter Claro UI som administrator tema – rene linjer, responsivitet og fokus på læsbarhed og tilgængelighed
    • Claro er designet efter mobile first princippet, hvilket giver mulighed for at oprette indhold fra mobile enheder, såsom tablets og mobiltelefoner
    • Har man et ønske om at bruge Gutenberg Editor (som i WordPress) har vi også en løsning klar
  • Høje krav til sikkerhed og brugerrettigheder
    • Rolle- og rettighedstildeling kan konfigureres til at give ydet sikkerhed på større systemer, hvor man ønsker opdeling i redaktørernes ansvarsområder
    • med en kombination af moduler og indstillinger øger vi hjemmesidens sikkerhed for at imødekomme specifikke sikkerhedskrav
    • kryptering af API til integrationer på tværs af systemer
    • Fødereret login, SAML og Single Sign-On integration
  • Hurtige responstider og tilgængelighed
    • vi benytter os af Varnish Cache og load balancing til cache af frontenden
    • Memcache og intern cache af dynamiske sider til hurtigere brugergrænseflade i backenden
  • Byg selv fleksible webformularer med avanceret funktionalitet såsom:
    • drag-n-drop formular bygger
    • flersides formular med statuslinje, multistep-formular og betinget visning af felter
    • mulighed for at have flere modtagere på specifikke data fra udfyldt webformular
    • oversigten over udfyldte formularer byder arkivering af ældre formularer og filtrering på nøgleord, kategori og status, m.m.
    • muligheder for implementering af krav til GDPR og kryptering af data
  • Hurtig redigering af indhold direkte i frontenden
    • kan være billeder, et gallery, liste over nyheder indenfor et specifikt område, osv.
  • Paragraphs eller Gutenberg til indholdsskabeloner
    • skabeloner til indholdsstrukturer og kombinationer, der benyttes gentagne gange
    • visningen defineres på forhånd og således at billeder, tekst og andre slags indhold vises responsivt og efter hensigten.
    • mulighed for at lave relationer på tværs af alle indholdstyper
  • Arbejdsgang for redaktører via eget Arbejdsbord
    • redaktører kan sætte indhold til ”Gennemlæsning” og tildele det til en anden redaktør
    • Content Lock modulet gør at to redaktører ikke kan redigere det samme indhold eller skabe konflikter
    • automatisk kladde oprettelse og påmindelse efter et givent interval
  • Taksonomi modulet skaber struktur for indholdet
    • hierarkisk menustruktur
    • opdeling i forhold til ansvarsområder for redaktører på hjemmesiden

Drupal 8 til hjemmesider og intranet af høj kvalitet

Drupal er som tidligere nævnt en modulær platform. Kernen i systemet (core) består af nogle grundlæggende moduler (kaldet core moduler), som indeholder de funktionaliteter, der betragtes som essentielle for et Drupal-site. Udover de grundlæggende moduler findes der flere tusinde Drupal moduler (kaldet contributed modules), der kan sættes sammen på forskellig vis og dermed skabe meget forskelligartede systemer. Det kan f.eks. være:

  • Kommunale, kommercielle og personlige hjemmesider
  • Intranet applikationer
  • E-handels applikationer
  • Communities, interesse-, entusiast- og discussion sites
  • Vidensbaser
  • Sociale netværker

Hvem er vores CMS og Drupal kunder?

Vi har udviklet, supporteret og lavet integrationer med Drupal til flere offentlige og private hjemmesider og intranet. Blandt andre:

Hvad er Open Source?

Som tidligere nævnt er Drupal baseret på open source, som er en formel licenstype med en formel definition, der administreres af en non-profit organisation ved navn Open Source Initiative. Open source er en betegnelse der, der betyder, at kildekoden skal være offentligt tilgængelig, og at andre gerne må ændre i kildekoden.

Ideen med open source er enkel: Når mange programmører kan læse, ændre og distribuere kildekoden til noget software, så udvikler softwaren sig. Med andre ord anvendes softwaren i mange sammenhænge, den forbedres, og fejl bliver rettet effektivt og i fællesskab. Denne proces kan ske langt hurtigere, end det er tilfældet med kommercielle produkter, som typisk kommer med nye versioner med måneder eller års mellemrum.

Udover Drupal er også PHP, Apache og MySQL, som er henholdvis det programmeringssprog, den webserver og den database som benyttes i Drupal, baseret på open source.

Sådan arbejder vi i huset Magenta

I Magenta har vi udviklet en leverancemodel, der sikrer, at jeres projekt kommer igennem de nødvendige skridt, for det bedst mulige slutresultat. Modellen er baseret på best practices, tyve års erfaring med IT-udvikling og har fokus på kvalitet.

Drupal 8 – hjemmesider og intranet af høj kvalitet

Del på linkedin
LinkedIn
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email
Drupal – hjemmesider og intranet af høj kvalitet med fremtidsperspektiv
Kontaktperson

Frederik Denning

Frederik Denning
Projektleder
fd@magenta.dk
+45 81778098