Booking-løsning til OS2borgerPC med BookIT software

I slutningen af april havde vi en velbesøgt og entusiastisk online-workshop om en booking-løsning til OS2borgerPC – et ønske vi havde hørt fra mange af kunderne på løsningen. 14 deltagere lagde behov og ønsker frem, og vi har udarbejdet et notat, hvor vi gennemgår de ønsker, som blev beskrevet på workshoppen.

Om den nye booking-løsning
Løsningen vil bygge videre på BookIT, der er et lokalebookingsystem udviklet for Ballerup Kommunes biblioteker. I 2019 blev projektet udviklet som en pilot, og det har siden Q4 2019 været i drift som det system, Ballerup Bibliotekernes brugere benytter til booking af lokaler.

BookIT er specifikt udviklet til booking af lokaler, men i forbindelse med udviklingen har vi i Magenta også udviklet arkitekturen for et system, der opererer med “Booking Ressourcer” i sin kerne. Det vil sige, at der er grundlag for at udvikle et system, der håndterer en hvilken som helst ressource med et hvilket som helst brugerinterface.

Når først kernen er udviklet, udvikles bookingsystemer som integrationer til kernen. Vi udvikler en integration til lokalebooking, en til BorgerPC, en til sagsbehandlere osv. Hver enkelt integration tilpasses brugerens behov i den enkelte sag, og alle kan drage nytte af den sikkerheds- og rettighedsstyring, der eksisterer i løsningens kerne.

Har I lyst til at høre mere, så kontakt Morten Kjærsgaardmortenk@magenta.dk eller 26 83 34 71

Læs mere om OS2borgerPC På Magentas hjemmeside eller på OS2s hjemmeside.

Udviklerdag

Fra upoleret produkt til uundværlig del af kommunens værktøjskasse – En case om Skive Kommunes brug af OSdatascanner

I Københavns Kommune har man anvendt OS2borgerPC i lidt over to år, blandt andet på Nørrebro Bibliotek, hvor vi en solskinsdag satte os ned til en snak om systemet med Michael Wolf, systemejer i Københavns Kultur- og fritidsforvaltning. Michael gav os et indblik i, hvordan anvendelsen af OS2borgerPC har gjort hverdagen både nemmere og mere sikker for både ham selv, bibliotekarer og ikke mindst borgerne i Københavns Kommune.

Læs mere »
SKI-leverandør

Magenta er leverandør på SKI-aftalen 02.14

Magenta er optaget på SKI aftalen 02.14 – et dynamisk indkøbssystem, I kan bruge til at købe konsulenthjælp. Vi tilbyder konsulenthjælp til blandt andet udvikling og implementering. Det kan være videreudvikling af jeres og vores eksisterende løsninger, og det kan også UX, selvbetjening, eller andre projekter, som I har en god ide til.

Læs mere »