Developers Workshops skaber videndeling på tværs af landet

Til vores Developers Workshops viste Magenta open source redskaber frem indenfor vores organisation. Redskaberne er blandt andet testdrevet udvikling (https://en.wikipedia.org/wiki/Test-driven_development), en DevOps-orienteret organisering (https://www.youtube.com/watch?v=0tnFfLNogxl&t=30s), koordinering af IT-arkitektur på tværs af virksomheden samt automatiserede tests.

Det må ikke bare blive ord og bullshit-bingo, så for at sikre, at redskaberne bliver reelt indarbejdet i Magentas procedure og daglige virke, så holder vi to-tre årlige Developers Workshops, der skal skabe en ramme for videndelingen mellem de 25 medarbejdere fordelt på kontorerne i Århus og København.

Vi kan allerede, efter den første workshop i starten af marts, se at det virker. Erfaringsudveksling bidrager til at strømline vores processer, især i de større projekter, og det giver i sidste ende bedre løsninger til vores kunder.

Del på linkedin
LinkedIn
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email
Developers Workshops skaber videndeling på tværs af landet