Udviklere søges til digital suverænitets-team

2025 året der gik

Vil du bygge kritisk digital infrastruktur i open source?

Hos Magenta arbejder vi med nogle af de mest centrale systemer i vores kunders it-landskab. Lige nu står vi over for en række nye og spændende projekter inden for digital suverænitet, og vi leder efter udviklere, der vil være med til at gøre en forskel – både for vores kunder og for den danske digitale fremtid.

Om rollen

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med både nyudvikling og modernisering af kritisk it-infrastruktur for vores kunder. Du er med hele vejen: fra den indledende arkitektur og valg af komponenter til den endelige drift. Vi bygger moderne løsninger baseret på eventbaseret arkitektur, hvor du får ansvaret for at binde systemer sammen og sikre et skalerbart fundament.

Vi arbejder agilt og lægger meget stor vægt på gennemsigtighed. Derfor er det helt afgørende, at du er ansvarlig, kommunikerer klart og ofte – og ikke er bange for at tage fat, hvor der er brug for det, uanset om det gælder optimering af en PostgreSQL database eller udrulning via Terraform.

Rollen kræver, at du:

  • Er stærk teknisk, men også nysgerrig på forretningen bag de data, vi flytter via GraphQL.
  • Trives i en ægte DevOps-kultur, hvor vi bruger Terraform til Infrastructure as Code og har hands-on ansvar for hele pipelinen.
  • Kan og vil arbejde med open source og moderne sikkerhedsstandarder, hvor din kode skal kunne forstås og videreudvikles af andre.

Hvem er du?

Vi søger profiler til både backend og fullstack. Vi forestiller os, at du har solid erfaring med Python som dit primære værktøj, men at du også mestrer (eller har mod på at mestre) følgende stack:

  • Fullstack & Integration: Du har styr på PostgreSQL og har erfaring med eller interesse for eventbaseret arkitektur og API-design via GraphQL.
  • Du kender moderne frameworks som Svelte eller Vue.js, og du forstår at skabe intuitive brugerflader til komplekse data.
  • Infrastruktur & Sikkerhed: Du har eventuelt arbejdet med Terraform og har kendskab til identitetshåndtering via Keycloak.
  • Kvalitet: Du arbejder struktureret med tests, dokumentation og skriver “clean code”, der er nem at vedligeholde.

Uanset om dit tyngdepunkt ligger på frontend, backend eller DevOps, er det vigtigt, at du også har lyst til at lære de dele af vores stack, du endnu ikke kender indgående.

Derudover leder vi efter kolleger, som:

  • tager ejerskab og ansvar for deres opgaver
  • er nysgerrige, løsningsorienterede og villige til at lære
  • trives i samarbejde og bidrager aktivt til teamet
  • kommunikerer klart, åbent og hyppigt
  • har høj faglig stolthed og en samvittighedsfuld tilgang til deres arbejde

Hvem er Magenta?

Vi er Nordens førende open source-virksomhed og leverer it-løsninger med fokus på datasikkerhed til offentlige og private organisationer. Vi er 45 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aarhus, København og Nuuk. Rollen kan varetages fra både København og Aarhus.

I Magenta er medarbejderne kernen. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vi glæder os til at møde ind om morgenen og går glade hjem om eftermiddagen. Det lykkes vi i høj grad med, hvilket blandt andet afspejles i vores lave opsigelsesprocent og høje trivselsniveau, dokumenteret i vores årlige trivselsmålinger.

Vi er særligt stolte af vores fokus på work-life-balance med mulighed for nedsat tid, fleksible arbejdstider m.m.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Interesseret?

Send os dit CV og din ansøgning på apply@magenta.dk hurtigst muligt.

Ved spørgsmål til stillingen eller anden tvivl kan du kontakte vores direktør Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta.dk.

2025 året der gik

Kontaktperson

Morten Kjærsgaard
Morten Kjærsgaard
Direktør