Studentermedhjælper til salgs- og analyseenhed

Hos Magenta søger vi lige nu 1-2 studenter til vores salgs- og analyseenhed. Vores salgs- og analyseenhed er en relativt nystartet afdeling i Magenta, som beskæftiger sig med en række, primært kundevendte, opgaver.

Eksempler på arbejdsopgaver er: 

  • Indsamling af data om potentielle kunder
  • Markedsanalyse
  • Salg
  • SoMe arbejde

Du bliver en del af et team på 5 studenter, som typisk arbejder i mindre teams sammen med virksomhedens projektledere med fokus på 1-2 produkter ad gangen. 

Vi er ikke optagede af, hvad du studerer, men det er en fordel hvis du:

  • Er struktureret
  • Arbejder selvstændigt
  • Er god til at formulere dig på skrift
  • Gerne tager direkte kontakt til potentielle kunder
  • Har erfaring med salg
  • Har erfaring med SoMe indhold

Arbejdet foregår på vores kontor i Aarhus og vi forventer at du kan arbejde minimum 15 timer i ugen, men du tilpasser selv dit arbejdsskema efter hvor travlt du har på studiet.

Om os

Magenta er en virksomhed stiftet i 1999 med fokus på udviklingen af egne open source produkter. Over de seneste 5 år har vi oplevet meget vækst og blev i 2020 kåret som Gazelle virksomhed. Vi er en virksomhed, hvor vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, og hvor det skal være rart at gå på arbejde. Både fordi man bliver fagligt udfordret, og fordi det sociale også skal fungere.

Vi er 50 medarbejdere, og vi har en flad struktur, hvor alle bidrager med det, de er bedst til. Vi lægger fokus på trivsel, fleksibilitet og frihed under ansvar.

Du kan læse mere om vores arbejdsmiljø her.

Vi har kontorer i Aarhus, København og Nuuk, og vi kan tilbyde gode arbejdsforhold, en uhøjtidelig og afslappet atmosfære med plads til læring og nytænkning og ikke mindst muligheden for at sætte præg på fremtidens IT.

Skriv og fortæl os, hvorfor vi skal tale med dig. Vi vil meget gerne ansætte dig, så du kan begynde så hurtigt som muligt.

Er du interesseret i stillingen så send en ansøgning til apply@magenta.dk

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Frederik Denning, Chef for Drift og DevOps på fd@magenta.dk eller telefonisk på: 81 77 80 98.


Magenta har arbejdet med open source-teknologier siden 1999. Vi udvikler løsninger inden for web, grunddata, samarbejdsværktøjer, ESDH, design og integration mellem fagsystemer til primært større offentlige institutioner. I dag er Magenta blandt de største danske kommercielle open source-leverandører. I efteråret 2017 etablerede Magenta virksomhed i Grønland. Målet er at udbrede gode open source-løsninger til selvstyret og til de grønlandske kommuner og virksomheder.

Leverancemodel
Kontaktperson
Frederik Denning
Frederik Denning
Frederik Denning
Projektleder i København
fd@magenta.dk
81778098