Studenter til salgsenhed

Magenta Aarhus og København

Hos Magenta søger vi studenter til vores salgs- og analyseenhed på vores kontorer i  både Aarhus og København. Du vil komme til at indgå i et tværfagligt salgsteam bestående af studerende med forskellige fagligheder. 

Dine opgaver kommer primært til at omhandle:

  • Indledningsvis kontakt til kunder 
  • Opdatering og vedligeholdelse af CRM (Customer Relationship Management) system
  • Salgsopfølgning
  • Udvikling af salgsstrategier 
  • Udarbejdelse af salgspitches

 

I Magenta arbejder vi med open source softwareprodukter, som hjælper vores kunder med alt fra organisations- og medarbejderoverblik til datasikkerhed. Vi har i en lang årrække arbejdet meget tæt med særligt vores kommunale kunder, og vores salgsindsats er i høj grad baseret på direkte dialog med de enkelte kunder. 

Hvilke profiler søger vi

Vi søger udadvendte studerende med flair for salg og kundeservice. Du har mod på at tage indledende kontakt til offentlige og private kunder samt deltage i afholdelse af online og fysiske demomøder. Det gør du i nært samarbejde med dine kollegaer i teamet og med Magentas projektledere. Du behøver hverken at være talknuser eller have teknisk indsigt, men vi forestiller os, at du er velorganiseret og kan arbejde selvstændigt, og ikke mindst indgå i tæt samarbejde i teamet. 

Dine opgaver kommer primært til at omhandle:

  • Indledningsvis kontakt til kunder 
  • Opdatering og vedligeholdelse af CRM (Customer Relationship Management) system
  • Salgsopfølgning
  • Udvikling af salgsstrategier 
  • Udarbejdelse af salgspitches 

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder en stilling på 10-20 timer om ugen, med fleksibilitet i forhold til dit studie og dine eksaminer. Vi ser helst at du kan arbejde indenfor den klassiske 8-16 tidsramme, da dine kunder primært vil være på arbejde der.

Magenta er en arbejdsplads med højt til loftet og fleksible og uformelle rammer, som vægtlægger god kommunikation og åbenhed i vores arbejde. Salgsenheden er et forholdsvis nyt team i Magenta, og du vil i høj grad være med til at kunne præge, hvordan der arbejdes. 

I Magenta har det gode argument altid forrang, så har man en god idé og gode argumenter for den, bliver der altid lyttet. Af samme årsag ønsker vi også at sammensætte teamet af idérige, ansvarsfulde personer, der arbejder selvstændigt og følger opgaver helt til dørs eller spørger kolleger om hjælp, når man går i stå. Teamet vil således referere direkte til et medlem af ledergruppen, men vil i høj grad være selvorganiserende.

Du får din egen kontorplads med arbejdscomputer og arbejdstelefon, og andet udstyr du måtte behøve. I tillæg lægger vi op til at medarbejdere må have en fast hjemmearbejdsdag. Desuden har vi en lækker frokostordning på en daglig basis, og kage om torsdagen.

Om Magenta

Vi er Nordens største open source-virksomhed, og fra vores kontorer i Aarhus, København og Nuuk leverer vi it-løsninger til både det private og det offentlige i Danmark og Norden. Din nye arbejdsplads vil blive et af vores vores dejlige kontorer i Aarhus eller København, hvor du får selskab af 20 engagerede, ungdommelige kolleger.

Vi er en virksomhed, hvor vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid, og hvor det skal være rart at gå på arbejde. Både fordi man bliver fagligt udfordret, og fordi det sociale også skal fungere.

Der er som regel altid højt humør, og vi arbejder alle tæt sammen på tværs af salgsteamet. Vi har en atmosfære baseret på en høj grad af tillid, så jeg føler virkelig, vi kan udvikle os sammen i Magenta.

Du kan læse mere om vores arbejdsmiljø her.

Er du interesseret i stillingen så send en ansøgning til apply@magenta.dkVedhæft gerne dit karakterblad og eksamensbevis fra studie og/eller studentereksamen.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte projektleder, Jonatan Nørgaard, på jnp@magenta.dk eller telefonisk på 91 89 68 83.


Magenta har arbejdet med open source-teknologier siden 1999. Vi udvikler løsninger inden for web, grunddata, samarbejdsværktøjer, ESDH, design og integration mellem fagsystemer til primært større offentlige institutioner. I dag er Magenta blandt de største danske kommercielle open source-leverandører. I efteråret 2017 etablerede Magenta virksomhed i Grønland. Målet er at udbrede gode open source-løsninger til selvstyret og til de grønlandske kommuner og virksomheder.

Studenter til salgsenhed
Kontaktperson

Jonatan

Jonatan Nørgaard
Projektleder
jnp@magenta.dk
91 89 68 83