Magenta søger it-projektledere til Nuuk. Din daglige arbejdsplads vil være på Magentas kontor på Imaneq 32 i Nuuk, samt hos Magentas kunder i Grønland.
Vi regner med jobstart i løbet af foråret 2023.
Du er sikkert en erfaren projektleder, der både kan begejstre og have det rolige overblik, internt såvel som hos kunderne.
Du har styr på værktøjskassen, så projektetablering og -organisering, -styring, -opfølgning og rapportering falder dig naturligt.
Hvilke kompetencer leder vi efter?
- Projektledelse: Erfaring med at lede og koordinere it-projekter fra start til slut, herunder evnen til at overholde tidsplaner, budgetter og kvalitetsstandarder.
- Kommunikation: Evnen til at kommunikere effektivt med interne og eksterne interessenter, herunder kunderne i Grønland, samt evnen til at formidle komplekse tekniske emner på en forståelig måde.
- Risikostyring: Evnen til at identificere og håndtere risici og afvigelser i projekterne.
- Kulturel forståelse: Forståelse for og evnen til at arbejde i Grønland med respekt for den lokale kultur og traditioner.
- Teknisk viden: Solid forståelse af it-teknologier og evnen til at anvende denne viden i projekterne.
- Relationer: Formår at udvikle forretningsmæssige relationer til kunden.
- Certificering: Certificering i projektledelse (PMP, PRINCE2, etc.) kan være en fordel. Og kender du til den agile metode, er det absolut et plus.
Ansættelsesforhold
Projektlederne vil blive tilknyttet Magentas kontor i Nuuk, men skal forvente at skulle arbejde en stor del af tiden på kundens lokation og under kundens styring. Der kan blive taler om rejser rundt til de øvrige byer i Grønland for at yde lokal støtte og projektstyring.
Der kan blive tale om både fastansættelse og projektansættelse afhængig af kandidatens præferencer og behov.
Du vil indgå i et team med 2-4 andre projektledere baseret i Nuuk, og du vil have endnu flere kolleger, der er baseret i København og Aarhus.
Der er i udgangspunktet ikke bolig tilknyttet jobbet, men der er mulighed for at forhandle en job-bolig-ordning med Magenta.
Om os
Magenta leverer standardiserede it-løsninger og integrationer til den offentlige sektor i Danmark, Grønland og Skandinavien.
Vi leverer it-løsninger i skyen, on premise og som SaaS. Vi står for udvikling, drift, rådgivning og vedligehold af it-løsninger, og vi leverer support på systemer, infrastruktur og software.
Vi nytænker og udfordrer markedet og er stolte af vores innovative kræfter, der flytter vores kunder fremad med den nyeste viden og software.
Du kan læse mere om vores arbejdsmiljø her.
Send din ansøgning på apply@magenta.dk. Eller kontakt direktør for Magenta Grønland, Bent Handberg, på bh@magenta.dk eller på telefon +299 556 675 eller +45 5431 1181.
Magenta har arbejdet med open source-teknologier siden 1999. Vi udvikler løsninger inden for web, grunddata, samarbejdsværktøjer, ESDH, design og integration mellem fagsystemer til primært større offentlige institutioner. I dag er Magenta blandt de største danske kommercielle open source-leverandører. I efteråret 2017 etablerede Magenta virksomhed i Grønland. Målet er at udbrede gode open source-løsninger til selvstyret og til de grønlandske kommuner og virksomheder.