IT-projektleder i Grønland

Magenta Grønland, Nuuk

Du skal kun læse videre, hvis du ønsker dig et eventyr – eller hvis du allerede bor i Grønland og kunne tænke dig et særdeles spændende arbejde.

Det grønlandske selvstyre udbød i december 2020 en kontrakt på projektledelse for selvstyre-enhederne, og den kontrakt vandt Magenta sidst i januar i år. Vi er rigtig stolte, og vi får en masse nye spændende projektlederopgaver. Derfor har vi brug for flere dygtige kolleger til vores kontor beliggende centralt i Nuuk på Imaneq 32.

Om dig og jobbet

Vi håber, du er en erfaren projektleder, der både kan begejstre og have det rolige overblik, internt såvel som hos kunderne.

Du kender grundprincipperne i Prince2, og du er muligvis også certificeret. Du kan sikkert også arbejde agilt efter SCRUM-metoden, og du kan holde overblikket over flere samtidige projekter.

Du har styr på værktøjskassen, så projektetablering og -organisering, -styring, -opfølgning og rapportering falder dig naturligt. Endvidere forstår du at motivere og lede projektteams samt udføre leverandørstyring.

Du formår både at udvikle forretningsmæssige relationer til kunden og at formidle teknisk information til forskellige målgrupper.

I dag arbejder vi med implementering af ERP- og ESDH-systemer i Grønland, og du vil komme til at arbejde med projektledelse og implementering af tilsvarende løsninger. Jobbet er placeret på vores kontor i Nuuk, og du vil også komme rundt omkring i de grønlandske byer, hvor der vil være behov for støtte og projektstyring.

Du vil indgå i et team med 2-4 andre projektledere baseret i Nuuk. Og du vil have endnu flere kolleger, der er baseret i København og Aarhus.

Der er ikke bolig tilknyttet jobbet, men der er mulighed for at forhandle en job-bolig-ordning med Magenta.

Om os

Magenta er et utraditionelt og idealistisk IT-firma i rivende udvikling. Vi leverer open source-produkter og integrationer, primært til den offentlige sektor i Grønland og i Danmark.

Magenta Grønland består af tre medarbejdere i dag, og du vil desuden få 40 kolleger i Aarhus og København. Læs mere om os i virksomhedsprofilen på Jobindex.

Send et CV og en motiveret ansøgning. Vi vil meget gerne ansætte dig, så du kan begynde så hurtigt som muligt. Vi holder samtaler løbende, så du skal ikke vente for længe med at sende os en ansøgning.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte vores grønlands-chef, Bent Handberg på +299 55 66 75 eller direktør Morten Kjærsgaard på +45 26 83 34 71.

Ellers er det bare at få sendt din ansøgning med CV til: mortenk@magenta.dk.


Magenta har arbejdet med open source-teknologier siden 1999. Vi udvikler løsninger inden for web, grunddata, samarbejdsværktøjer, ESDH, design og integration mellem fagsystemer til primært større offentlige institutioner. I dag er Magenta blandt de største danske kommercielle open source-leverandører. I efteråret 2017 etablerede Magenta virksomhed i Grønland. Målet er at udbrede gode open source-løsninger til selvstyret og til de grønlandske kommuner og virksomheder.

Nuuk_Village1
Kontaktperson
Bent Handberg
Bent Handberg
Bent Handberg
Projektleder i Nuuk
bh@magenta.dk
+299 556 675