AffaldVarme Aarhus

Mange fagsystemer – én brugergrænseflade

Hos AffaldVarme Aarhus (AVA) er ’brugercentreret sagsbehandling’ mere end buzzwords. I samarbejde med Magenta har AVA fået øget sammenhæng og datadeling i det administrative arbejde. Løsningen benytter sig af den fællesoffentlige rammearkitektur og henter autoritative data fra fællesoffentlige datakilder. Det sikrer høj datakvalitet og god kundeservice.

En af it-løsningens helt store gevinster er, at data fra flere systemer kan konsulteres ét sted.

En anden vigtig gevinst er, at AVA kan tage fuldt ejerskab over løsningen. Principperne i den fællesoffentlige rammearkitektur og det faktum, at der er tale om open source, fremtidssikrer løsningen: Nye fagsystemer kan kobles på i takt med, at behovet opstår, og jo flere der kobles på, jo større er gevinsten.

Høj datakvalitet giver god kundeservice

Integrationsagenter fortæller medarbejderne i AVA, når der kommer ændringer i forretningssystemerne. Når en kunde skifter adresse i KMD Easy Energy, i de fællesoffentlige datakilder eller afgiver en ny ordre, opsnapper integrationsagenterne ændringerne, og den lokale database opdateres helt automatisk. Derfor er oplysningerne i AVAs brugergrænseflade altid ajourførte og korrekte.

På vejen fra fagsystemerne og ind i AVAs database bliver data korrigeret og beriget med autoritative grunddata som CPR-, CVR- og adressedata.

En afledt effekt af integrationen med fællesoffentlige datakilder er dermed også, at AVA bliver gjort opmærksom på ’beskidte’ data i egne fagsystemer. På den baggrund bliver det muligt at foretage datavask og skabe regler og procedurer for medarbejdernes fremtidige arbejde.”En fordel er, at integrationerne mellem systemerne er løst koblet, hvilket betyder, at udskiftning af et fagsystem ikke nødvendigvis berører andre fagsystemer. Det vil det uden tvivl gøre ved 1-1 integrationer.”

”Arkitekturen åbner mulighed for at sætte borgeren i centrum på tværs af siloopdelte fagsystemer. Det er oplagt for kommuner med en bred portefølje af opgaver at tænke i rammearkitektur, der flytter forhandlingsstyrken over til kunden. Dels pga. lettere mulighed for udskiftning af fagsystemer pga. reduceret teknisk gæld, dels fordi al kode er open source som man selv, eller andre leverandører, kan bygge videre på. Vi opfinder ikke vores egne dybe tallerkner.”

Thomas Vinther, produktejer hos AffaldVarme Aarhus

Gevinsterne

  • brugercentreret sagsbehandling og mulighed for at foretage datavask og skabe regler og procedurer for medarbejdernes fremtidige arbejde
  • øget sammenhæng og datadeling i det administrative arbejde. Data fra flere systemer kan konsulteres ét sted
  • høj datakvalitet og god kundeservice. AVAs brugergrænseflade er altid ajourført og korrekt, og data korrigeres og beriges med autoritative grunddata som CPR-, CVR- og adressedata

Kontaktperson

Alex Thirifays

Alex Thirifays
Projektleder
alex@magenta.dk
+45 81 77 27 80

Vi samler statistik ved hjælp af én cookie

Ved at klikke OK eller gå videre accepterer du vores cookie til statistik – denne data deles aldrig med tredjepart.